I fredags d. 17. maj afholdt vi Royal Run Side Event i Herredsvang – en lokal optakt til det rigtige løb 2. pinsedag.
Ca. 150 børn og voksne deltog i løbet, som startede med kyndig opvarmning af Ceyda, vores fremskudte virksomhedskonsulent i Kulturhuset efterfulgt af Kong Tor fra Folkesundhed Frydenlundhuset.
Herefter gik startskuddet til en one mile rute gennem Herredsvang. På ruten var der indlagt forskellige indslag – højskolesang, snacks, konkurrencer og AAB’s vandpost. Ved målstregen stod Kulturhusets cafemedarbejdere klar med vand, frugt og hjemmebagt kage. Alle deltagere fik desuden udleveret en halsedisse påtrykt Herredsvang Royal Run Side Event.
Der har været fantastisk opbakning til arrangementet fra lokale samarbejdspartnere og frivillige – og ikke mindst heppekor og store smil fra vores ejendomsfunktionærer.
Tak for en dejlig dag til Boligforeningen Ringgården, Arbejdernes Andels Boligforening Aarhus, Boligkontoret Århus og Folkesund Aarhus.
Frydenlunds Allé 8, 8210 Aarhus V - Telefon: +45 8938 2000