Nyhedsbrev – Februar 2023

Tag på ferie i vores sommerhus i Dyngby

Som beboer i AlmenBo Aarhus har du mulighed for at leje vores sommerhus i Dyngby ved Odder. Huset udlejes i perioden fra påskeferien til efterårsferien i uge 42, og kun ugevis fra lørdag kl. 14 til lørdag kl. 12.

Om sommerhuset

Huset består af en opholdsstue med køkken, badeværelse, soveværelse med dobbeltseng, separat køjerum med 4 sovepladser og en overdækket terrasse med muret pejs. Vær opmærksom på, at der må ikke medbringes hund eller kat i sommerhuset.

Vil du vide mere?
Læs mere om sommerhuset ved at klikke HER – her finder du også flere billeder.

Send din ansøgning i dag eller senest tirsdag d. 28. februar til post@almenbo-aarhus.dk.

Lej sommerhuset i Dyngby

Pris pr. uge

Fra d. 1/4 – 24/6 kr. 1000 pr. uge
Fra d. 24/6 – 5/8 kr. 1.200 pr. uge
Fra d. 5/8 – 21/10 kr. 1000 pr. uge

Der betales 400 kr. i depositum ved tildeling samt 400 kr. i a conto el.

Sådan ansøger du

Send en mail til post@almenbo-aarhus.dk med disse informationer:

– Dit navn

– Din adresse og telefonnummer

– Den ønskede uge og evt. 2 alternativer

    Tildeling

    Efter ansøgningsfristen vil du få besked, hvis du har fået en af dine ønskede uger. Er I flere der ønsker samme uge, vil sommerhuset blive tildelt via tilfældig lodtrækning.

    Hjelmagerparken har lavet en darthule i bodega-stil

    Hygge, dart og bodega – det kan beboerne i Hjelmagerparken i Løgten opleve i afdelingens darthule. Afdelingsbestyrelsen ville lave et rum, hvor beboerne kunne mødes en gang om ugen, og da bestyrelseslokalet var blevet flyttet til ejendomsfunktionærens tidligere kontor, var der et rum ledigt.

    Christina, formand for bestyrelsen i afdeling 31, fortæller: “Vi ville gerne have, at det blev gammel stil som en lille bodega, og til det havde vi en bar som stod nede i vores kælder under fælleshuset”.

    Da baren var båret op, tog bestyrelsen ud i genbrugsbutikker, for at købe ting der passede til bodega-stilen. Resultatet er en hyggelig darthule, som er åben hver onsdag.

    En hule til glæde for beboerne

    Alle ved, at de er velkomne om onsdagen til et spil dart eller brætspil. En gang i mellem har bestyrelsen også holdt spilaften i weekend, og det har været rigtig hyggeligt. De der møder op har også stor glæde af det – herunder 4 beboere, som kommer der fast.

    Tak til afdelingsbestyrelsen i afdeling 31, for at fortælle om deres seje darthule.

    Tak til afdelingsbestyrelsen i afdeling 31, for at fortælle om deres seje darthule.

    Tak for nu – Jette Thorsgaard går på efterløn

    Vores tidligere regnskabschef, Jette, går på efterløn den 2. februar. Siden november sidste år har hun hjulpet vores nye økonomichef, Frede, med overgangen og nu er det tid til at sige farvel. Jette har været en del af AlmenBo Aarhus i 11 år, og mange har måske mødt hende på afdelingsmøderne, hvor hun præsenterede afdelingens økonomi. Vi vil gerne sige stort tak for indsatsen gennem årene, og ønske Jette alt godt fremover. Held og lykke med det nye kapitel.

    DEL GERNE DETTE INDLÆG