Der gælder fra december 2024 og frem til april 2026 nye udlejningsaftaler i følgende afdelinger:
- Afdeling 5 – Jævndøgnsvej
- Afdeling 7 – Illerupvej, Fyrkatvej og Skrydstrupvej
- Afdeling – 9 Kirkedammen
- Afdeling 10 og 51 – Åbenrågade
Hvorfor er der kommet nye udlejningsaftaler
Hvert år offentliggør Social-, Bolig- og Ældreministeriet lister, hvor alle boligområder i landet måles på en række forskellige parametre. På listen over forebyggelsesområder befinder sig 5 af vores afdelinger: 5, 7, 9, 10 og 51. Ifølge lov vedtaget i Folketinget i 2021 skal boligområder på forebyggelseslisten følge reglerne om fleksibel udlejning.
Hvad betyder det for dig?
Ved fleksibel udlejning kan du få fortrin, hvis du er i arbejde eller går på en videregående uddannelse. Du kan selv tilføje fortrinnet under din profil på Aarhusbolig.
Aftalen gælder ikke, hvis du flytter internt – altså til en anden bolig i din egen afdeling.
Læs mere om fleksibel udlejning på www.aarhusbolig.dk under hver afdeling. Du kan under FAQ om fortrin læse om kravene til arbejde og studerende.