Afdeling 27
Skelagervej 48-118, 8200 Aarhus N
Du bydes velkommen i afdeling 27. Vi håber, at du vil finde dig godt til rette i afdelingen. Afdelingen er beliggende på Skelagervej tæt på Skejby Centret og Via University College, Aarhus N. Afdelingen består udelukkende af ungdomsboliger.
Her på hjemmesiden kan du finde praktiske informationer, og læse om hvilke muligheder, der er i afdelingen.
Vi håber, at du vil falde godt til, og at du har lyst til at deltage i afdelingens fællesarrangementer af forskellig art.
Endnu engang, velkommen.
Ejendomsfunktionær
Afdelingen er tilknyttet et driftskontor, som består af et team af ejendomsfunktionærer. De befinder sig på driftskontoret på hverdage og kan kontaktes, hvis der opstår problemer af teknisk eller anden art.
Du finder driftskontorets kontaktoplysninger i bunden af denne side.
Henvendelse til driftskontoret skal normalt ske i den daglige kontortid. Hvis dette ikke er muligt, kan du sende en mail eller benytte vores beboerapp. Du finder appen i App Store og på Google Play. Søg efter ’AlmenBo Aarhus’.
Vagtordning – Service uden for normal arbejdstid
Hvis der opstår nødsituationer uden for normal arbejdstid f.eks. sprængt vandrør, stoppet faldstamme o. lign., og det ikke er muligt, at få fat på ejendomsfunktionæren, skal der rettes henvendelse til Falcks vagtcentral.
Falcks vagtcentral kan kontaktes på telefonnummer 70 10 00 45.
Opringning til vagtordningen bedes kun foretaget, hvis det er absolut nødvendigt, da det er forbundet med meget store omkostninger for afdelingen, at rekvirere håndværkere uden for firmaernes normale åbningstid.
Skader i boligen
Skulle du komme ud for, at der opstår skader i boligen (indbrud, vand- eller brandskade og lignende) hvor der sker beskadigelse af ejendommens bygninger (lofter, vægge, gulve eller døre), skal du omgående rette henvendelse til ejendomsfunktionæren, der sørger for reparation.
Skade på private genstande/løsøre er ikke dækket af ejendommens forsikring. Du rådes derfor til at tegne en indboforsikring.
Afdelingen har følgende forsikringer: bygnings- og brandforsikring samt glas- og kummeforsikring.
Luft ud – vejen til et godt indeklima
Frisk luft og ventilation er nødvendigt for boligens og ikke mindst din sundhed. Vi har derfor samlet et par gode råd til et godt indeklima:
- Luft ud i boligen ved gennemtræk i 5-10 minutter flere gange om dagen
- Tørre tøj udenfor, hvis muligt
- Lad dørene mellem de enkelte rum stå åbne, så luften kan cirkulere
- Lad klapventiler og evt. spalteventiler være åbne
- Du kan minimere problemer med mug og skimmel i boligen ved brug af fx klorin eller andre midler til bekæmpelse af skimmel
- Det kan være en god idé at købe et eller flere hygrometre (luftfugtighedsmålere), så du løbende kan følge behovet for udluftning
Du kan læse mere og se flere gode råd til et godt indeklima HER.
God fornøjelse med et godt og sundt indeklima.
Det er desværre ikke lykkedes, at få valgt en afdelingsbestyrelse i afdelingen. I denne afdeling skal der sidde 3 medlemmer; 1 formand og 2 afdelingsbestyrelsesmedlemmer.
Organisationsbestyrelsen har derfor, ifølge vedtægterne, overtaget driften af afdelingen.
Hvis du går og har lyst til at få indflydelse på ”afdelingens ve og vel”, og sidde i afdelingsbestyrelsen, – kan administrationen kontaktes.
Ønsker du at aflevere en klage, skal dette altid gøres skriftligt direkte til administrationen.
Afdeling 27 består af 36 stk. 1-vær. ungdomsboliger.
Lejer betaler a/c varme over huslejen.
El efter forbrug afregnes direkte til NRGI.
Vand er inkl. i lejen.
Lejlighederne fordeler sig med:
-36 stk. 1 rums a 30 m²
Tilladelse til husdyr: 1 kat – fritte/tam-ildere.
Hvidevarer: Trinette og emhætte (kogeplader og køleskab)
Driftskontor
Skelagervej 36
8200 Aarhus N
Telefon: 86 10 92 33
E-mail: nord@almenbo-aarhus.dk
Telefontid: Alle hverdage kl. 08.00 -10.00
Personlig henvendelse på Skelagervej nr. 36: Alle hverdage kl. 08.00 – 10.00
Personlig henvendelse på Illerupvej 42, gavl: Hver onsdag kl. 09.00 – 09.30
Der er lige nu ingen afdelingsbestyrelse
Er husdyr tilladt?
Ja. 1 kat – fritte/tam-ildere
Vaskehuset er både for afd. 25 og afd.27
Adgang til vaskeriet
Adgang til vaskehuset med egen husnøgle, og til vaskeportalen med nøglebrik.
I vaskehuset er der: Pris:
4 Vaskemaskiner 8 kr. pr vask
3 Tørretumblere 2 kr. pr 5 min
1 Strygerulle gratis
Betaling
Betalingen sker automatisk over huslejen
Reservation af vasketid
Maskinerne reserveres:
-dels via vaskeportalen i vaskehuset ved brug af den udleverede nøglebrik,
-dels online med udleveret kode på mobilen via appen Vision Mobile.
Reservationen bortfalder, hvis man er mere end 10 minutter forsinket. Derefter kan andre bruge maskinerne.
Husk at afbestille maskinerne efter vask, så kan andre beboere komme til at vaske.
Vaskehusreglement
- Efterlad vaskemaskinerne rengjorte efter endt vask.
- Rens fnugfilteret i tørretumbleren.
- Efterlad vaskehuset i den stand, man selv ønsker at finde det.
- Sorter affald. Skraldespanden er kun til fnug fra fnugfiltret og småaffald
- Husdyr må ikke medtages i vaskehuset
- Farvning af tøj i vaskemaskinerne er ikke tilladt.
- Tobaksrygning i vaskehuset er forbudt.
Gælder også e-cigaretter - Vasketøj afhentes hurtigst muligt.
- HUSK bøjle-BH i vaskeposer.
Rengøring
Vaskehuset rengøres to gange om ugen, giv plads så rengøringspersonalet får ro til at udføre deres arbejde
Revideret november 2024
Du betaler for kollektivt internet via din husleje, og for at bruge det når du flytter ind, skal du først registrere dig på: mit.bolignet-aarhus.dk, før du er online.
Du kan altid tilkøbe hurtigere internetforbindelse.
Hvis du har problemer med Bolignet Aarhus, kan du kontakte kundeservice på tlf. 8250 5050 eller info@bnaa.dk
Guide til, hvordan kunder kan tilmelde sig internet via internetstikket i væggen: bolignet-aarhus.dk/kundeservice/faq/vejledninger/#c10704
(Der skal vælges Kollektiv. Da der opkræves for internet via huslejen)
Udbyder
Du kan selv vælge, hvilken udbyder, du vil bruge.
Afregning
Direkte med udbyderen.
Det er muligt at parkere i afdelingen.
Fælleshuset, Skelagervej 34:
Vilkår for lån af fælleshuset for beboere i afd. 25, samt for beboere i afd. 27, da afd.27, sammen med afd. 25, er med til at betale for driften.
Beboeres familiemedlemmer kan via beboeren leje fælleshuset til beboerpris.
Det er til enhver tid beboeren, der er ansvarlig for lejen, og betaling trækkes over beboerens husleje.
For udlejning af fælleshus kontakt:
Hanne Ørsted K.
Mail: kastri@outlook.dk
Nøgle:
Ved lejemålets start hentes nøglen i nøgleboksen, der hænger til venstre for køkkendøren.
Koden fremsendes pr. mail.
Efter endt udlejning afleveres nøglen i nøgleboksen.
Aflevering af fælleshus:
Efter brug afleveres huset opryddet og rengjort som beskrevet i ’Husorden, brugervejledning og inventarliste’, der følger med lejekontrakten.
Bestyrelsen vil efterfølgende kontrollere huset.
Ved mangelfuld rengøring:
Ved mangelfuld rengøring, bliver der sat et rengøringsfirma på, som lejeren får en regning på. Det vil sige, at det trækkes via husleje eller depositum.
Antal gæster i fælleshuset:
I fælleshuset må der max. være 50 personer.
Lokalet:
Lokalet måler ca. 9 x 9 meter
Inventar i fælleshuset:
Der er borde og stole til 50 personer, samt 3 Trip-Trap stole med bøjle og strop.
I lokalet er der 17 borde, og yderligere 4 borde på repos (trappen ned til kælderen.)
Bordene måler 80 x 120 cm
Endvidere er der 3 høje, runde borde ligeledes på repos.
Køkkenet indeholder bestik og service til 50 personer, diverse køkkenudstyr, kaffemaskine, elkedel, 2 komfurer, 1 køleskab, 1 køle/fryseskab samt opvaskemaskine.
I salen er der en Soundboks til Bluetooth (der er ikke Wifi!)Der er en projektor – denne kan kun lånes, hvis der spørges forud.
I fælleshuset er der støvsuger, gulvmopper inkl. moppeklude samt særligt rengøringsmiddel, der skal benyttes til gulvet.
Yderligere rengøringsartikler, toiletpapir, sæbe med mere, skal medbringes af lejer.
Leje af fælleshuset
Lejemålet går fra kl. 10.00 den ene dag til kl. 17.00 den efterfølgende dag.
For beboere er det muligt – mandag til torsdag – at leje fælleshuset i ½ døgn (ved fx børnefødselsdag kl. 8.00 – 20.00).
Betaling for beboere:
400 kr. for et døgn
200 kr. for ½ døgn (mandag til torsdag)
Betaling for ikke herboende:
1.500 kr. for et døgn + 3.000 kr. i depositum.
Gratis ved arrangementer, der henvender sig til alle beboerne i afdelingen.
Afregning
For beboere afregnes lejen over huslejen.
Ikke herboende afregner med AlmenBo administrationen.
Udgifter som følge af eventuelle skader eller mangel på rengøring vil blive trukket over huslejen for beboere og trukket fra depositummet for ikke herboende.
Afleveres nøglen for sent, afkræves der et gebyr på kr. 200.
Beløbet opkræves enten over huslejen eller trækkes fra depositum.
Husorden:
Lejer er ansvarlig for nedenstående:
- Fælleshuset udlejes IKKE til personer under 20 år- med undtagelse af beboeren selv i hhv. afd. 27 og ungdomsboligerne i afd.25
- Rygning i fælleshuset er IKKE tilladt – der må ryges på terrassen og udenfor hoveddøren, der er askebægre begge steder
- Det er IKKE tilladt at medbringe husdyr i fælleshuset.
- Arrangementet foregår uden støj og høj musik, der forstyrrer de omkringboende.
- Døre og vinduer skal lukkes efter kl. 22.
- Støjende adfærd udenfor fælleshuset er ikke tilladt.
- Huset afleveres opryddet og rengjort.
- Giv besked om evt. skader eller mangler
Ved brug af huset i øvrigt
- Ved lån af fælleshuset til arrangementer i afdelingen er arrangørerne ansvarlige for rengøringen.
Overtrædelse af reglerne kan medføre udelukkelse fra fremtidig leje af fælleshuset.
Revideret november 2024
Kælderen ligger under nr. 48.
Hver lejlighed har sin egen opbevaringsboks med dertilhørende hængelås og nøgle.
Større ting må gerne opbevares i kælderrummet, men dette er på eget ansvar.
Sæt en seddel med navn og husnummer på – ellers risikerer det at blive smidt ud.
Bor du i underetagen, anbefales det at bruge sikkerhedsstangen for terrassedøren af hensyn til forsikringsdækning i tilfælde af indbrud.
Husk at lufte godt ud, for at undgå fugtskader på badeværelset.
Cykler skal placeres i cykelskuret eller i stativerne af hensyn til postbuddet.
Elmåler til hver lejlighed findes i cykelskurene.
Brug gerne de fælles græsplæner og borde/bænke – men ryd op efter dig selv.
Ejendomsfunktionæren holder udendørsarealerne (også underetagernes haver) og skovler sne om vinteren.
Containere til dagrenovation og pap/papir findes i vores fælles gårdhave, samt bag fælleshuset.
Glas skal afleveres i beholderen bag vaskehuset.
Storskrald skal i den store container på parkeringspladsen på den anden side af fælleshuset.
Afdelingen har A-ordning, hvilket betyder, at du som lejer er forpligtet til at vedligeholde boligen i boperioden.
Når du flytter ind, vil din lejlighed være normalistandsat, ligesom lejligheden skal normalistandsættes, når du flytter. Det er dig som lejer, der betaler udgifterne til normalistandsættelsen. Boligforeningen overtager gradvist noget af denne udgift i forhold til boperiodens længde.
Vedligeholdelsesvejledning for malerarbejde i AlmenBo
Lofter
Flutex 5, Råhvid S 0500 (Flügger)
Vægge med tapet
Flutex 5, Råhvid S 0500 (Flügger)
Vaskbare vægge (køkken, bad og lignende)
Mester 25, lys råhvid (Sadolin/Nordsjö)
Træværk (karme, fodlister og lignende)
Ready V40, lys råhvid/råhvid (Sadolin/Nordsjö)
Vinduer og trælysninger
Ready V40, lysråhvid/råhvid
(Sadolin/Nordsjö)
Radiatorer og rør
Ready V40, råhvid (Sadolin/Nordsjö)
Mange beboere er i tvivl om, hvordan de skal forholde sig når de skal fraflytte lejemålet. Derfor har vi udarbejdet en lille vejledning, som forhåbentligt hjælper dig, når du skal flytte.
Læs mere her.