Afdeling 24
Bødker Balles Gård 1-5, 8000 Aarhus C
På afdelingens vegne byder vi dig og din familie velkommen i afdeling 24. Afdelingen er beliggende på Bødker Balles Gård i midtbyen tæt på byens butikker i Søndergade og i gåafstand til caféerne ved Aarhus Å.
Her på hjemmesiden kan du finde praktiske informationer, og læse om hvilke muligheder, der er i afdelingen.
Vi håber, at du vil falde godt til, og at du har lyst til at deltage i afdelingens fællesarrangementer af forskellig art.
Endnu engang, velkommen.
Ejendomsfunktionær
Afdelingen er tilknyttet et driftskontor, som består af et team af ejendomsfunktionærer. De befinder sig på driftskontoret på hverdage og kan kontaktes, hvis der opstår problemer af teknisk eller anden art.
Du finder driftskontorets kontaktoplysninger i bunden af denne side.
Henvendelse til driftskontoret skal normalt ske i den daglige kontortid. Hvis dette ikke er muligt, kan du sende en mail eller benytte vores beboerapp. Du finder appen i App Store og på Google Play. Søg efter ’AlmenBo Aarhus’.
Vagtordning
Service uden for normal arbejdstid
Hvis der opstår nødsituationer uden for normal arbejdstid f.eks. sprængt vandrør, stoppet faldstamme o. lign., og det ikke er muligt at få fat på ejendomsfunktionæren, skal der rettes henvendelse til Falcks vagtcentral.
Falcks vagtcentral kan kontaktes på telefonnummer 70 10 00 45.
Opringning til vagtordningen bedes kun foretaget, hvis det er absolut nødvendigt, da det er forbundet med meget store omkostninger for afdelingen, at rekvirere håndværkere uden for firmaernes normale åbningstid.
Skader i boligen
Skulle du komme ud for, at der opstår skader i boligen (indbrud, vand- eller brandskade og lignende) hvor der sker beskadigelse af ejendommens bygninger (lofter, vægge, gulve eller døre), skal du omgående rette henvendelse til ejendomsfunktionæren, der sørger for reparation.
Skade på private genstande/løsøre er ikke dækket af ejendommens forsikring. Du rådes derfor til at tegne en indboforsikring. Afdelingen har følgende forsikringer: bygnings- og brandforsikring samt glas- og kummeforsikring.
Luft ud – vejen til et godt indeklima
Frisk luft og ventilation er nødvendigt for boligens og ikke mindst din sundhed. Vi har derfor samlet et par gode råd til et godt indeklima:
- Luft ud i boligen ved gennemtræk i 5-10 minutter flere gange om dagen
- Tørre tøj udenfor, hvis muligt
- Lad dørene mellem de enkelte rum stå åbne, så luften kan cirkulere
- Lad klapventiler og evt. spalteventiler være åbne
- Du kan minimere problemer med mug og skimmel i boligen ved brug af fx klorin eller andre midler til bekæmpelse af skimmel
- Det kan være en god idé at købe et eller flere hygrometre (luftfugtighedsmålere), så du løbende kan følge behovet for udluftning
Du kan læse mere og se flere gode råd til et godt indeklima HER.
God fornøjelse med et godt og sundt indeklima.
Vi kan oplyse, at afdelingsbestyrelsen består af:
Afdelingsformand:
Dav Jacobsen
Bødker Balles Gård 3, 1.th.
Øvrige bestyrelsesmedlemmer:
Kjeld Sørensen
Bødker Balles Gård 1, 1.tv.
Anette Hartvig
Bødker Balles Gård 5, 1.tv
Afdelingsbestyrelsen holder møde ca. én gang om måneden. Mødeplan for afdelingsbestyrelsen findes i glasskabet – ved indgangspartiet – i hver opgang.
Hvis I som beboere har nogle gode forslag og idéer, afleveres de til afdelingsbestyrelsen, som så vil behandle dem på mødet, eller snarest muligt.
Afdelingsbestyrelsen håber at modtage mange gode idéer og forslag fra jer, for uden dem går udviklingen i afdelingen let i stå.
Ønsker du at aflevere en klage, skal dette altid gøres skriftligt direkte til administrationen.
Afdelingen består af 18 boliger.
Byggeriet er i 2 og 5 etager, og opført i mursten i 1983.
Der er dørtelefon i opgangene, og hvert lejemål har et tremmerum.
Lejlighederne fordeler sig med:
– 14 stk. 2 rums a 69,5 m²
– 4 stk. 3 rums a 79,5 m²
Tilladelse til husdyr: 1 hund eller 1 kat.
Se mere under Tillæg til ordensreglement.
Hvidevarer: Komfur, emhætte og køle/frys
Lejlighedstegninger
Driftskontor
Paludan Müllers Vej 89, gavl
8210 Århus V
Telefon: 86 16 62 12
E-mail: midt@almenbo-aarhus.dk
Telefontid: Alle hverdage kl. 08.00 – 10.00
Personlig henvendelse: Alle hverdage kl. 09.00 – 10.00
Afdelingsmøde
Referat september 2023
Afdelingsmøde 2021
Referat september 2021
Ekstraordinært afdelingsmøde 2020
Referat ekstraordinært afdelingsmøde 18/2-20
Indkaldelse ekstraordinært afdelingsmøde – valg af bestyrelse
Afdelingsbestyrelsesmøder
Er husdyr tilladt?
Ja. 1 stk. indekat eller 1 mindre hund. Se husorden.
Her kan downloades en blanket om tilladelse til husdyrhold i afdelingen.
Vaskeriet ligger i kælderen under nr. 1.
Adgang til vaskeriet
Du kommer ind med din lejlighedsnøgle.
Reservation af vasketid
Reservation sker på sedlen på opslagstavlen i vaskeriet.
Afregning
Sker over fælles udgifterne.
Nedbrud
I tilfælde af nedbrud på maskiner, rettes henvendelse til ejendomsfunktionæren.
Som udgangspunkt kan du selv vælge udbyder.
Vi gør dog opmærksom på, at du selv skal kontakte en udbyder for at høre, om de kan levere internet på adressen.
Udbyder
Du kan selv vælge, hvilken udbyder, du vil bruge.
Afregning
Direkte med udbyderen.
Afdelingen har egne parkeringspladser.
Afdelingen har B-ordning, hvilket betyder, at du som lejer er forpligtet til at vedligeholde boligen i boperioden. Udgifterne hertil kan dækkes af boligens vedligeholdelseskonto, som du indbetaler til hver måned, mens du bor der.
Læs mere om brug af vedligeholdelseskontoen her
Der er ingen istandsættelsesperiode i forbindelse med fraflytning, hvilket betyder at lejligheden ikke fremtræder nyistandsat ved indflytning. Vedligeholdelseskontoen lukkes ved opsigelse.
Vedligeholdelsesreglement i afdelinger med B-ordning samt ungdomsboliger
Der findes et skur midt i gården til dagrenovation. Papcontainer findes i J.M. Mørks Gade.
Bortskaffelse af storskrald skal beboeren selv sørge for.
Der er trappevask af trapperne og reposer i opgang 1, 3 og 5 + trappen ned til vaskeriet, gangarealet foran vaskeriet og gulv i vaskeriet.
Rengøringen omfatter:
• Trappe og gangareal fejes/støvsuges og vaskes.
• Spindelvæv ved trappe og gangareal fjernes efter behov.
• Lamper ved trappe og i gangareal aftørres.
• Vindues i dør pudses.
MEN derfor skal ordensreglementet overholdes, således beboere der bor til venstre vasker trappe i ulige måneder, og beboere der bor til højre vasker trappe i lige måneder.
Det er således stadig den enkelte beboers ansvar at vurdere om trappen trænger til en ekstra fejning eller vask.
• Trappevask godkendt på ekstraordinært afdelingsmøde den 20.12.2012
Vedligeholdelsesvejledning for malerarbejde i AlmenBo
Lofter
Flutex 5, Råhvid S 0500 (Flügger)
Vægge med tapet
Flutex 5, Råhvid S 0500 (Flügger)
Vaskbare vægge (køkken, bad og lignende)
Mester 25, lys råhvid (Sadolin/Nordsjö)
Træværk (karme, fodlister og lignende)
Ready V40, lys råhvid/råhvid (Sadolin/Nordsjö)
Vinduer og trælysninger
Ready V40, lysråhvid/råhvid
(Sadolin/Nordsjö)
Radiatorer og rør
Ready V40, råhvid (Sadolin/Nordsjö)
Mange beboere er i tvivl om, hvordan de skal forholde sig når de skal fraflytte lejemålet. Derfor har vi udarbejdet en lille vejledning, som forhåbentligt hjælper dig, når du skal flytte.
Læs mere her.